Særudstillinger

Bæveren (castor fiber).

Om bæveren

Bæveren får to unger. Ved fødslen vejer de ca. 500 gram. Som voksne når vægten op på 25-35 kg.

Bæveren lever af bark, løv, kviste og skud fra pil, bævreasp, birk, alm. røn, el, ask, hæg og alm. hassel. Forår og sommer æder den urter, græsser samt vand og sumpplanter.

Den skal have adgang til vand hele året. Boets indgang skal være dækket af vand.

En bæverkoloni (4 voksne) har et territorium på ca. 3 km langs bredden. Normalt søger den ikke føde længere væk end 20 meter fra bredden.

(Der er udstillet en fuldvoksen hun fra Norge)

Skandinaviske bævere er mindre end de tyske og franske. De er udryddet fra mange områder i Europa, men fredninger har flere steder skabt levevilkår, som betinger, at bestandene overlever der.

Bæveren er uddød i Danmark for mere end tusind år siden. Alligevel vil den trives godt i Danmark, hvilket også den første udsætning af bæveren ved Flynder Å (Klosterheden) viser.

I udstillingen er gengivet en tegning af en bæverkæbe (venstre underkæbehalvdel), som blev fundet i mergel i Mossø i 1930’erne.

Værd at vide om bævere:

De er aktive om natten og befinder sig bedst i vandet. Den bevæger sig nødigt mere end 30 meter fra åbent vand.

De har store fødder på bagbenene med svømmehud mellem tæerne. Dem bruger de som en propel til at drive sig gennem vandet.

De kan dykke i op til 15 min., før de skal have luft.

De klapper vandet med deres flade haler, når de skal advare familien.

På land har de en langsom og besværlig gangart.

De bygger dæmninger i vandløb, hvor vanddybden er under ½ m. De bygger også huse af træer, som de selv fælder, og af sten som de ruller langs vandløbets bund til byggepladsen. De kan oversvømme store områder med deres vandregulering!

Om vinteren kan en familie fælde op til 300 træer.

Vidste du også om bæveren

• at de er planteædere, som om vinteren spiser bark og om sommeren urter, tidsler inkluderet?
• at de danner par for livstid, og at hunnen føder 2-5 unger hvert år?
• at hun bærer ungerne på sin flade hale på land?
• at ungerne bor hos forældrene, indtil de er 2 år?
• at unge bævere først bliver kønsmodne, når de er ca. 2½ år gamle?
• at det ikke er usædvanligt at finde en bæverfamilie på indtil 14 medlemmer?

og at bæveren kan blive 25 år gammel (de fleste lever kun 7-8 år)? 


Atter bævere i Danmark


Bæverdæmning i Klosterheden Statsskovdistrikt i Vestjylland.
Foto: Jan Skriver


Bæveren har tidligere levet i Danmark, men forsvandt for ca. 1.000-2.500 år siden formentlig pga. jagt. Det samme skete i store dele af Europa, og for hundrede år siden var der kun omkring 700 europæiske bævere tilbage. Flere lande indførte herefter beskyttelse af bævere, og man begyndte at udsætte bævere. I dag er der ca. 350.000 bævere i Europa.

I 1999 blev det vedtaget at udsætte bævere i Klosterheden Statsskovdistrikt i Vestjylland. Samme år blev 6 familier eller i alt 18 bævere udsat i Flynder Å, der løber gennem Klosterheden. Bæverne kom fra Elben i Tyskland, da dyrene herfra er tættest beslægtet med de bævere, der engang var i Danmark.

Hvorfor udsætte bævere?

Den vigtigste grund til at udsætte bæveren i Danmark er, at den medvirker til at forbedre vores natur. Den hjælper til at genskabe noget af det, som igennem årene er forsvundet fra Danmark, nemlig de mange skovsumpe, småsøer og lysninger i det tætte krat. Bæveren skaber dynamik og variation i vores ellers gennemregulerede natur.

Gode erfaringer med bæverne i Klosterheden

Bæveren har medvirket til at øge naturens mangfoldighed. Når bæveren rydder pilekrat, har det en positiv virkning på floraen. De små søer, der skabes bag bæverens dæmninger, er gode levesteder for padder, insekter, fisk og fugle.

Som folkene i Klosterheden Skovdistrikt siger: ”Hvorfor bekoste naturgenopretning, når bæverne gør det gratis og meget bedre...”.

Bæveren kan også gøre skade på fx træer og grøntsager i haver, og dens dæmninger kan hindre afvanding. Men erfaringen fra Klosterheden er, at bæverne kun gør begrænset skade, som ret nemt kan afhjælpes.

Udsætning af bævere i Søhøjlandet?

Siden 1999 har bæverne spredt sig fra Klosterheden langs med vandløbene i et større område. Det er muligt, at bæveren i løbet af måske 2-3 årtier vil have spredt sig til det midtjyske Søhøjland.

Spørgsmålet er, om tiden er inde nu til at udsætte bævere i Søhøjlandet?

-----------------------------------------------------------------------------
TIL TOPPEN
----------------------------------------------------------------------------