Ferskvandsmuseets faste udstillinger findes i en smuk træbygning på
Siimtoften - nær bådhavnen i Ry.
Akvarel af Arkitekt Bendt Nielsen
Udstillingen er opbygget ud fra 3 temaer: Geologi (landskabets dannelse), natur og kulturhistorie. Her kan den besøgende i akvarier, montrer og plancher få viden om, hvordan Søhøjlandets dyr og plantearter har tilpasset sig livet i og ved de ferske vande. Her er inspiration til selv at gå på opdagelse i den natur, der ligger lige uden for museets dør.
|  |
|  |
Geologi
Ved den endelige afsmeltning af istidens store gletsjere for 12.000 til 15.000 år siden blev kolossale mængder af ler, sand, grus og sten ført til vort område. Disse materialer har isen høvlet af Skandinaviens klippemassiver og derefter transporteret mod syd og vest. Store mængder af smeltevand søgte afløb i retningen af Atlanterhavet og omdannede landskabet, indtil isen var helt forsvundet for ca. 12.000 år siden.
Med vegetationens indtog fik Det midtjyske Søhøjland sit nuværende præg. Istidens spor kan stadig opdages overalt under vegetationens lette slør. Bjerge, bakker, dale, plateauer, bassiner, søer og huller skyldes smeltevandets frembrusende energi.
I Ferskvandsmuseets udstilling indgår en sten, hvis overflade er sandblæst under de iskolde storme ved gletsjerens fod. Man kan også se kampesten i udstillingsbygningens sokkel, som hver for sig kan spores tilbage til et område i Norge, Sverige eller Finland. De er dermed vores vidner om landskabets opståen.
 en sten, hvis overflade er sandblæst under de iskolde storme ved gletsjerens fod |  kampesten i Ferskvandsmuseets sokkel |  kampesten i Ferskvands-museets sokkel |
Natur
Livet i de ferske vande
Ferskvandsmuseet viser sider af det meget rige og alsidige dyre- og planteliv, der eksisterer i de ferske vande og vådområder.
I udstillingen får man en forståelse af, hvordan de forskellige arter er tilpasset livet i og ved ferskvand.
Man får inspiration til selv at gå på opdagelse i "ferskvandsnaturen" - lige uden for museets dør.
Akvarier
Det ene akvarium rummer rovfisk som gedde, sandart og ål. Det andet akvarium rummer fredsfisk som knude, brasen og skalle.
Mange fisk er nataktive. Det kan de besøgende opleve ved selvsyn, når Ferskvandsmuseet har aftenåbent.
De ferske vandes kulturhistorie
I Det midtjyske Søhøjland er der et tæt samspil mellem natur og kultur. Det har givet mange ændringer i landskabet.
Siden vikingetiden er der ændret på vandstanden. Munkene på klostrene i Søhøjlandet byggede de første vandmøller, som udnyttede vandkraften i Gudenåen.
Der var opstemninger af vandet ved Vilholt Mølle, Klostermølle, Vosgårde, Fuldbro Mølle og Rye Mølle. I 1990'erne er der etableret faunapassager ved Klostermølle og Rye Mølle, således at fisk og smådyr kan passere forbi.
I 1921 blev Tangeværket, i forbindelse med en nyanlagt opstemning af Gudenåen, taget i brug til produktion af el. Indtil da var åen også en vigtig "vandvej". Der var en livlig pramfart fra Silkeborg til Randers Fjord - specielt i perioden 1853-1920.
På Ferskvandsmuseet vises forskellige tiders fiskemetoder.
Bl.a. er der en udstilling om det særlige kolpefiskeri på isen.
Samspil og modspil
Mennesket griber ind og forandrer vandets naturlige kredsløb og dets indhold af stoffer. Det sker f.eks. ved vandindvinding, dræning, opstemning og udretning af vandløb og ved udledning af forurenede stoffer fra husholdninger og produktionsvirksomheder.
De regulerede åer og søer er modtageplads for renset spildevand, men der er stadig problemer med f.eks. ophobet fosfor i søerne. Ophobningen af fosfor skyldes udledning af urenset eller dårligt renset spildevand - fortrinsvis fra før 1980.
Det forventes at tage op imod 25 år, før ophobningen af fosfor er væk. Det er dog blevet meget bedre i de senere år, hvilket kan konstateres ved at betragte sigtedybden i vandet.
Se også Museets bådsamling
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
TIL TOPPEN
----------------------------------------------------------------------------------------------------------